Uddannelse: Jeg er uddannet fysioterapeut i 2023 fra Københavns Professionshøjskole.
Født: 1998
Mit navn er Umut Kesen, og jeg er på klinikken i Slangerup og i Herlev. Det er min fornemmeste opgave at hjælpe mennesker efter bedste evne, så de opnår mest mulig livskvalitet. Uanset om målet er at reducere smerter, øge funktionsniveau eller optimere generel sundhed. Jeg har qua erhvervserfaring og praktik i kommunal-, privat- og regionalt regi en bred erfaring med mange typer af skader i alle aldersgrupper. Dette gælder både akutte, langvarige og postoperative tilstande.
Jeg har også tidligere været tilknyttet sundhedsstaben i Brøndby IF Masterclass, hvor jeg varetog diagnosticering, behandling og rehabilitering for eliteherrefodbold. Jeg kombinerer ofte manuel briksbehandling, bestående af manipulations- og mobiliseringsterapi, bløddelsbehandling og udspændingsteknikker med øvelsesterapi.
Når jeg ikke er på klinikken, finder du mig på fodboldbanen enten som spiller eller dommer. Desuden nyder jeg at bruge min fritid sammen med min familie og mine venner.