Patienten i centrum
ProTreatment er en virksomhed, der driver fysioterapeutiske klinikker i Danmark.
De fleste af vores klinikker har overenskomst med den offentlige sygesikring, hvilket betyder, at man med henvisning fra læge kan få tilskud til behandlinger – ydernummerklinikkerne.
Vores klinik i Dragør har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring – privat klinik.
Alle vores fysioterapeuter er håndplukkede, og vores behandlerteam på de forskellige klinikker er nøje sammensat, da det for os er af afgørende betydning, at vi har de bedste og mest kompetente behandlere, der altid forstår at yde den bedste service og behandling til vores patienter.
Udover, at alle vores behandlere er uddannede fysioterapeuter, så er mange også videreuddannet og specialiseret inden for specifikke interesseområder. Vores fysioterapeuter følger også en treårig ProTreatment-uddannelse og efter endt grunduddannelse bliver de løbende efteruddannet for altid at holde deres viden ajour.
Med afsæt i vores eget udviklede behandlingskoncept er vi specialiseret inden for diagnosticering, behandling og træning af biomekaniske problemstillinger.
Hos ProTreatment bestræber vi os hver dag på at yde vores patienter den bedste behandling ved at sætte den enkelte patientens individuelle skade og behov i centrum via progressiv behandling. Den individuelt rigtige behandlingsmetode bliver udvalgt ud fra kriterier, hvor hurtig og succesfuld rehabilitering er det primære mål.
Patientens første møde med ProTreatment
Det er ekstremt vigtigt, at diagnosticeringen og behandlingsforløbet bliver påbegyndt hurtigst muligt, så skadesperioden minimeres. Jo senere behandlingen påbegyndes, des længere tager behandlingsforløbet typisk.
Når man kommer hos os første gang, vil man som patient blive tilset af en ProTreatment fysioterapeut, der typisk ud fra nogle funktionelle test, vil stille en diagnose, og med afsæt heri vil der blive tilrettelagt et behandlingsforløb.
Skulle der være behov for ortopædkirurgisk udredning/operation/scanning etc., så samarbejder vi med landets bedste og mest ambitiøse privathospitaler.
Alle forløb er unikke, hvorfor ovenstående gennemgang af en opstartsforløb alene er et eksempel på, hvordan et forløb hos os kan se ud.
I vores behandlinger forsøger vi at uddanne vores patienter i at forstå deres egen krop, mens vi genopbygger og gør patienten endnu stærkere end før.
Vi fokuserer meget på at udvikle patientens forståelse for den individuelle skade:
- Hvorfor får patienten netop denne skade?
- Hvad kan patienten gøre for at forebygge, at det sker igen?
- Hvilke typer skader skal patienten være specielt opmærksom på med netop sin krop?
For os er det meget vigtigt, at du som patient forstår, hvorfor du er kommet til skade, og hvad du kan gøre ved dette, så du derved kan forstå det forløb, du er i, og så du kan forebygge og sørge for, at du ikke bliver skadet igen.
Historie og profil
ProTreatment blev stiftet i oktober 2006 af stifter, klinikindehaver og fysioterapeut Thomas Jørgensen. Klinikken blev startet, da han syntes, at der manglede et sted, hvor der var plads til at samle diagnosticering og forskellige behandlingsformer med patienten i udtalt centrum. Han mente, at der i det eksisterende system var for langt til løsningen af et sommetider simpelt bevægeapparatsproblem. I sundhedssystemet er vejen til korrekt og konkret diagnosticering ofte præget af en lidt gammel og forældet kultur. En kultur, der er fastlåst i et hierarki, som gør vejen til diagnosticering utrolig lang og ugennemskuelig for patienten. Patienterne må ligeledes ofte konstatere, at systemet også er utroligt fastlåst og ufleksibelt, når det gælder om at komme fra diagnosticering til helbredende og problemløsende behandling. Vores oplevelse og erfaring er, at der er utroligt langt fra, at patienterne konstaterer en skade til, at der er en sundhedsperson, der er i stand til at forstå, fremkalde og ikke mindst behandle patientens skade eller gene. Denne lange tunge proces er grundlaget for ProTreatments opstart, og vi forsøger stadig at gøre op hermed – vi vil vise, at der er en anden og kortere vej at gå.
Vi ønsker at skabe et individualiseret og professionelt diagnosticerings-, behandlings- og træningskoncept, hvor specialiseret og løsningsbaseret rådgivning og behandling bliver udvalgt ud fra innovative og individuelt værdiskabende tiltag. Individuelle værdiskabende tiltag, der skal bidrage til øget værdi for vores patienter. Vores ambition er at bringe ProTreatment og vores biomekaniske specialister på sundhedssystemets ”landkort”, som et naturligt og seriøst valg, som man ser det med ortopædkirurger, kiropraktorer mfl. Vi vil konstant søge at forbedre vores diagnosticering, behandling og træning ved at se på nye tiltag, ”tænke ud af boksen” og ved at have fokus på, hvad der i praksis virker for den individuelle patient og ikke mindst for den enkelte behandler.
Til trods for vores relativt korte levetid så har vi opbygget stor anerkendelse og respekt for vores ekspertise i at diagnosticere skader, hvad enten der er behov for speciallægeudredning, eller om skaden kan klares med de behandlingsteknikker, vi kan tilbyde.
ProTreatment har siden etableringen i 2006 udvidet med flere klinikker, og vores mål er fortsat at komme bredere ud, så vi får flere lokale behandlingstilbud, og derved bliver tilgængelige for flere patienter.
Vision
Vores vision er at blive landets bedste og mest foretrukne behandlings- og træningsklinik. Vi opererer også internationalt, og vi tillader os derfor også at lade ambitioner strække ud over landegrænserne.
Vi håber at klæde vores patienter på, således at de fremadrettet tilvælger os mere direkte frem for at tage den lange vej igennem systemet fra den praktiserende læge til speciallæge og i sidste ende ProTreatment. Vi har i mange tilfælde bedre forudsætninger for at stille diagnoser i bevægeapparatet end den praktiserende læge – og i de mange tilfælde også end speciallægerne.
Ligeledes er vores vision at skabe et smidigere, mere individuelt og mere løsningsorienteret sundhedssystem for den enkelte patient for så vidt angår de biomekaniske problemstillinger.