Om ProTreatment

Fysioterapeutisk diagnosticering, behandling og træning

Patienten i centrum

generel-info-img

Patientens første møde med ProTreatment

om4

Det er ekstremt vigtigt, at diagnosticeringen og behandlingsforløbet bliver påbegyndt hurtigst muligt, så skadesperioden minimeres. Jo senere behandlingen påbegyndes, des længere tager behandlingsforløbet typisk.

Når man kommer hos os første gang, vil man som patient blive tilset af en ProTreatment fysioterapeut, der typisk ud fra nogle funktionelle test, vil stille en diagnose, og med afsæt heri vil der blive tilrettelagt et behandlingsforløb.

Skulle der være behov for ortopædkirurgisk udredning/operation/scanning etc., så samarbejder vi med landets bedste og mest ambitiøse privathospitaler.

Alle forløb er unikke, hvorfor ovenstående gennemgang af en opstartsforløb alene er et eksempel på, hvordan et forløb hos os kan se ud.

I vores behandlinger forsøger vi at uddanne vores patienter i at forstå deres egen krop, mens vi genopbygger og gør patienten endnu stærkere end før.

Vi fokuserer meget på at udvikle patientens forståelse for den individuelle skade:

  • Hvorfor får patienten netop denne skade?
  • Hvad kan patienten gøre for at forebygge, at det sker igen?
  • Hvilke typer skader skal patienten være specielt opmærksom på med netop sin krop?

For os er det meget vigtigt, at du som patient forstår, hvorfor du er kommet til skade, og hvad du kan gøre ved dette, så du derved kan forstå det forløb, du er i, og så du kan forebygge og sørge for, at du ikke bliver skadet igen.

Historie og profil

om3

ProTreatment blev stiftet i oktober 2006 af stifter, klinikindehaver og fysioterapeut Thomas Jørgensen. Klinikken blev startet, da han syntes, at der manglede et sted, hvor der var plads til at samle diagnosticering og forskellige behandlingsformer med patienten i udtalt centrum. Han mente, at der i det eksisterende system var for langt til løsningen af et sommetider simpelt bevægeapparatsproblem. I sundhedssystemet er vejen til korrekt og konkret diagnosticering ofte præget af en lidt gammel og forældet kultur. En kultur, der er fastlåst i et hierarki, som gør vejen til diagnosticering utrolig lang og ugennemskuelig for patienten. Patienterne må ligeledes ofte konstatere, at systemet også er utroligt fastlåst og ufleksibelt, når det gælder om at komme fra diagnosticering til helbredende og problemløsende behandling. Vores oplevelse og erfaring er, at der er utroligt langt fra, at patienterne konstaterer en skade til, at der er en sundhedsperson, der er i stand til at forstå, fremkalde og ikke mindst behandle patientens skade eller gene. Denne lange tunge proces er grundlaget for ProTreatments opstart, og vi forsøger stadig at gøre op hermed – vi vil vise, at der er en anden og kortere vej at gå.

Vi ønsker at skabe et individualiseret og professionelt diagnosticerings-, behandlings- og træningskoncept, hvor specialiseret og løsningsbaseret rådgivning og behandling bliver udvalgt ud fra innovative og individuelt værdiskabende tiltag. Individuelle værdiskabende tiltag, der skal bidrage til øget værdi for vores patienter. Vores ambition er at bringe ProTreatment og vores biomekaniske specialister på sundhedssystemets ”landkort”, som et naturligt og seriøst valg, som man ser det med ortopædkirurger, kiropraktorer mfl. Vi vil konstant søge at forbedre vores diagnosticering, behandling og træning ved at se på nye tiltag, ”tænke ud af boksen” og ved at have fokus på, hvad der i praksis virker for den individuelle patient og ikke mindst for den enkelte behandler.

Til trods for vores relativt korte levetid så har vi opbygget stor anerkendelse og respekt for vores ekspertise i at diagnosticere skader, hvad enten der er behov for speciallægeudredning, eller om skaden kan klares med de behandlingsteknikker, vi kan tilbyde.

ProTreatment har siden etableringen i 2006 udvidet med flere klinikker, og vores mål er fortsat at komme bredere ud, så vi får flere lokale behandlingstilbud, og derved bliver tilgængelige for flere patienter.

om7

Vision

Vores vision er at blive landets bedste og mest foretrukne behandlings- og træningsklinik. Vi opererer også internationalt, og vi tillader os derfor også at lade ambitioner strække ud over landegrænserne.

Vi håber at klæde vores patienter på, således at de fremadrettet tilvælger os mere direkte frem for at tage den lange vej igennem systemet fra den praktiserende læge til speciallæge og i sidste ende ProTreatment. Vi har i mange tilfælde bedre forudsætninger for at stille diagnoser i bevægeapparatet end den praktiserende læge – og i de mange tilfælde også end speciallægerne.

Ligeledes er vores vision at skabe et smidigere, mere individuelt og mere løsningsorienteret sundhedssystem for den enkelte patient for så vidt angår de biomekaniske problemstillinger.

Scroll to Top