Har du en ny problematik, som du endnu ikke er i forløb med hos os? Book gratis screening og få 15 min. samtale af en autoriseret fysioterapeut her

Reformer

target-group-icon

Hvem er holdet for?

Alle der vil øge deres funktionsniveau kan deltage på ProTreatments Reformerhold. Reformeren består af en glidende vogn, fjedre til modstand, stropper til hænder eller fødder og en fodbarre. Øvelserne på reformeren kan kombineres med en boks, et hoppebræt, elastikker, redondobolde mv. Træningen involverer hele kroppen ved at aktivere både store og små muskelgrupper samtidigt. Træningen udføres i siddende, liggende og stående positioner på eller ved siden af maskinen. Modstanden er en kombination af din egen kropsvægt og reformerens fjedre. Der kan tages hensyn til den enkelte ved at tilpasse modstanden med antal af fjedre, benytte en boks for fx. at undgå at belaste knæled i knæsiddende øvelser og puder til at aflaste nakke og ryg i liggende stilling.

goal-icon

Hovedformål

Hovedformålet med vores reformer træning er at øge din kropsstyrke, fleksibilitet, stabilitet, holdning og balance gennem kontrollerede bevægelser. I reformertræningen kan du forvente at opnå følgende:

Styrkelse af kropskernen:
Reformer træning tager udgangspunkt i at styrke de dybe mave- og rygmuskler og bækkenbunden, som tilsammen udgør kroppens kernemuskulatur – det indre muskelkorset. En stærk kernemuskulatur er afgørende for god holdning, balance og stabilitet.

Forbedret fleksibilitet:
Reformer maskinen er et ideelt træningsredskab til at træne og øge sin fleksibilitet i leddene. Fokus på fleksibilitetstræning kan hjælpe med, at blive bevidst om, hvor man kan have bevægelsesindskrænkninger i sin krop, så overbelastning af andre led kan nedsættes – fx kan nedsat hoftebevægelighed være årsagen til lændesmerter og nedsat bevægelighed i den øverste del af ryggen kan være grund til skulder- og nakkeproblematikker.

Forebyggelse og lindring af skader:
Reformeren kan forebygge skader, da træningen forbedrer din kropsbevidsthed ved at udfordre din stabilitet & styrke, koordination & balance samt mobilitet og udholdenhed. Udover at give et billede af hvor i kroppen, man er udfordret i forhold til fx. bevægelighed, er træningen i en reformer god til at synliggøre holdning- og stabilitetsproblematikker. Træningen styrker din muskelbalance omkring leddene, så overbelastningsskader kan undgås.
For dem med eksisterende skader og kroniske problematikker, kan øvelserne tilpasses de ramte led og muskler, så genoptræningen kan foregå under trygge rammer med fokus på funktionelle bevægelser uden efterfølgende øget smerter.

niveau-icon

Niveau

De fleste hold udbydes på flere niveauer. Tjek din lokale klinik for at se, hvilke niveauer holdet findes på.

oevrigt-icon

Øvrigt

Det er en forudsætning, at man kan komme op og ned fra reformermaskinen. Det en fordel at træne i skridsikre sokker.

Hvor udbydes holdet i ProTreatment

Scroll to Top