Uddannelse: Jeg er uddannet fysioterapeut fra Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro i 1992
Født:
Jeg har gennem årene arbejdet indenfor mange forskellige områder af fysioterapien mest i den offentlige sektor b.la. med akutte opgaver på intensiv, genoptræning efter svær hjerneskade og med psykiatriske patienter. Jeg har, uanset hvor jeg har arbejdet altid set det som min fornemmeste opgave at hjælpe det enkelte menneske videre i livet uanset udfordringer og funktionsniveau.
Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at nå deres mål, med at finde bevægeglæde, med at føle sig stærkere og mere bevægelig, opnå færre smerter, og jeg tager altid udgangspunkt i hver enkeltes mål og ønsker, og følger løbende op.
Her på klinikken arbejder jeg med behandling, vejledning og træning individuelt og på hold. Jeg underviser i fysio-pilates, fysio-yoga, varmtvands bassin, osteoporose træning, individuel og holdtræning i træningssalen, b.la. hold med særlige hensyn. Desuden har jeg hjemmetræning/behandlinger.
Min fritid bruger jeg meget gerne med familien, kor og træning på forskellig vis.