Uddannelse: Jeg er uddannet som fysioterapeut i 2020 fra Professionshøjskolen UCN i Aalborg.
Født: 1993
Jeg tidligere spillet håndbold på eliteplan gennem mange år i ind- og udland, hvoraf min interesse for kroppen startede. Jeg brænder for at hjælpe mine patienter tilbage til deres tidligere aktivitetsniveau, uanset om det er sportsudøveren, der vil tilbage til sin pågældende sport, eller den almene borger som gerne vil kunne passe sin have uden at være begrænset af sine smerter. Jeg er af den overbevisning, at vi som fysioterapeuter ikke blot skal agere “behandlere”, men i lige så høj grad være sparringspartner til, hvordan den enkelte i dagligdagen gradvist kan tilpasse sin hverdag, så vi i fællesskab arbejder hen imod den enkeltes mål.
Derfor finder jeg det vigtigt at uddanne mine patienter i at forstå, hvad kroppen egentlig prøver at fortælle os, når vi mærker smerter. Mange har fortsat en uhensigtsmæssig forståelse, af de smerter der opleves, hvilket kan være en stopklods for at vende hurtigst muligt retur til en smertefri hverdag. Jeg tager imod alle patienter og problematikker, men et af mine store interesseområder er personer med skader og problemstillinger forsaget af sport, som ønsker at vende trygt og sikkert tilbage til deres respektive sport.
I min fritid nyder jeg at bruge tid sammen med min familie og venner. Desuden forsøger jeg selv at holde mig aktiv ved jævnligt at styrketræne.