Fysioterapi med henvisning fra lægen

Første konsultation

312,28 kr.

Individuel konsultation

198,56 kr.

Afgrænset individuel konsultation

132,39 kr.

Superviseret selvtræning på klinik

66,20 kr.

Holdkonsultation pr. person

132,39 kr.

Udeblivelse/for sent afbud

327,12 kr.

Specialisttillæg

100,00 kr.

Henvisning fra lægen (speciale 51)

Henvisning fra lægen (speciale 51)

Alle ProTreatments klinikker på nær den i Dragør har overenskomst med det offentlige.

Det betyder, at du kan få tilskud på ca. 40 procent til din behandling hos os, hvis du har fået en henvisning fra din læge.

Din praktiserende læge, en speciallæge eller en læge på hospitalet kan give dig en henvisning til fysioterapi.

Du skal have fået henvisningen fra lægen, inden du kommer til din første behandling hos os, hvis du skal gøre brug af en henvisning.

Lægen lægger en elektronisk henvisning på Henvisningshotellet, så vi kan hente den til vores system.

En henvisning skal tages i anvendelse inden to måneder efter, at lægen har udstedt den.

OBS: Du kan ikke bruge din henvisning på klinikken i Dragør

ProTreatment i Dragør har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring. Du kan derfor ikke anvende din henvisning fra lægen på denne klinik. I Dragør kan du naturligvis anvende sundheds- og ulykkesforsikring.

Hvad er fysioterapi med henvisning?

Når du søger hjælp hos egen læge med en given problematik, kan din læge vurdere, at du kan have gavn af fysioterapi. Det kan være du er kommet til skade, har smerter i kroppen eller af anden årsag har brug for hjælp af en fysioterapeut.

Lægen kan herefter lave en henvisning til fysioterapi til dig, som medfører, at du får et tilskud fra det offentlige til undersøgelse, vejledning, træning og/eller behandling af din problematik hos en fysioterapeut.

Du kan kun få fysioterapi med henvisning ved fysioterapeuter der har overenskomst med den offentlige sygesikring. Det har langt størstedelen af vores klinikker heldigvis.

Du kan også til hver en tid få fysioterapi uden en henvisning – fx hvis din problematik er akut, eller at der er lang ventetid hos lægen, og du gerne vil hurtigt i gang. Du kan læse mere om fysioterapi uden henvisning her.

Hvad dækker en henvisning til fysioterapi?

Da staten giver tilskud til fysioterapi med henvisning, dækker henvisningen undersøgelse, diagnosticering, behandling og træning der er i overensstemmelse med overenskomstens rammer for fysioterapi.

Hvis din fysioterapeut vurderer, at du ville have gavn af behandling, der ikke er omfattet i overenskomsten, vil der forekomme et tillæg til behandlingen, som du ikke får tilskud til. Det kan fx dreje sig om akupunktur, shockwave-terapi eller andre alternative behandlingsformer.

Disse typer behandlinger er et tilbud til dig, du frit kan takke nej til. Vi informerer dig altid på forhånd, hvis en behandling koster et tillæg, så du undgår overraskelser på regningen. Du vi aldrig modtage tillægskrævende behandling, uden at du først har givet grønt lys til det.

Hvilke typer henvisninger er der?

§51-henvisning: Dette er den mest gængse henvisning til fysioterapi, hvor det offentlige dækker en del af omkostningerne til din behandling. Denne henvisning kan alle få, hvis lægen i samråd med dig vurderer, at fysioterapi er relevant for dig.

§62- henvisning: Har du en kronisk sygdom eller lidelse, og opfylder du nogle specifikke kriterier, kan din læge give dig en §62-henvisning – i daglig tale kaldet vederlagsfri fysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi giver dig gratis adgang til regelmæssig fysioterapi, så du kan opretholde dit funktionsniveau. Det offentlige dækker alle omkostningerne.

Hvordan booker jeg tid til fysioterapi med henvisning?

Når din læge laver en henvisning til fysioterapi til dig, lægges henvisningen ind på en national digital henvisningsportal. I daglig tale kaldes den ofte for “skyen” eller “henvisningshotellet”. Denne har vores personale adgang til.

Det er vigtigt, at din henvisning ligger på henvisningsportalen inden din første konsultation med fysioterapeuten, da henvisninger ikke kan bruges bagudrettet. Du vil derfor ikke kunne få tilskud til din behandling før henvisningen er tilgængelig for os.

Det eneste du herefter skal gøre, er at booke en tid i en af vores klinikker på én af følgende måder:

  • Book en tid online på vores hjemmeside
  • Ring til din lokale ProTreatment-klinik
  • Kom ind på klinikken, og tag en snak med vores søde sekretærer
  • Send os en mail - så svarer vi tilbage, eller ringer dig op.

Når du kontakter os, bedes du oplyse, at du har en henvisning til fysioterapi fra lægen. Når vi har booket en tid ind til dig, henter vi henvisningen ned i vores system fra henvisningsplatformen. Og så er du good to go.

Kontaktoplysninger på de forskellige klinikker finder du her.

Hvad koster fysioterapi med henvisning?

Når du har fået en henvisning til fysioterapi fra din læge, sparer du ca. 40% på alle dine behandlinger. Priserne varierer afhængig af, hvilken type konsultation du skal til, om du skal til holdtræning eller noget helt tredje.

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark” får du yderligere tilskud.

Fx betaler du 312,28 kr. for den første konsultation, mens de efterfølgende konsultationer koster 198,56 kr. pr. gang. Er du medlem af “danmark” sparer du yderligere henholdsvis 133 kr. og 88 kr. på den første konsultation og efterfølgende konsultationer.

Priserne reguleres to gange om året, og er senest reguleret 1. oktober 2024.

Hvad er varigheden på en henvisning til fysioterapi?

Din henvisning til fysioterapi er gyldig i 12 måneder fra den dato, din læge har udstedt den. Hvis fysioterapeuten ikke har modtaget din henvisning indenfor 2 måneder fra henvisningsdatoen, vil den ikke længere være gyldig.

Der er ikke et fast eller maksimalt antal gange på, hvor meget du kan bruge din henvisning til fysioterapi.

Scroll to Top